|
Oplevelser omkring Kalundborg |
 |
Shopping i Kalundborg Kalundborg er en livlig handelsby med gågader, og her er der rige muligheder for at komme til at handle. Byen har mange specialforretninger og dertil mange besøgende, der kommer til den gamle kulturby.
|
Birkegårdens haver I Ruds Vedby finder vi Birkegårdens haver - et haveanlæg på 30.000 m2. Her er der plads til fordybelse og glæder over de mange smukke blomster, og der er såmænd også en lege- og tumleplads til børnene. En afdeling af haven er japansk inspireret, men en anden er en egeskov, der rummer roser, klematis og andre slyngplanter.
|
Femtårnet kirke I Kalundborg ligger Danmarks eneste fem-tårnede kirke, som antagelig er bygget af Esbern Snares datter, Ingeborg, i begyndelsen af 1200-tallet. Flere steder titter ruinerne af det gamle forsvarsanlæg og Kalundborg slot frem. Desuden rummer den gamle bydel adskillige huse med flere hundrede år på bagen, såvel som den gamle købmandsgård, Lindegården, som nu er museum med spændende samlinger af gamle dragter og arkæologiske fund.
|
Med veterantoget Man kan komme en tur med veterantog fra Gørlev eller Høng, og det er med både røg og damp efter alle kunstens regler. Toget kører en eller to gange om ugen og ved særlige lejligheder. Der er i øvrigt cafévogn med toget, så man kan få sig en forfriskning undervejs.
|
På kanotur Vandsystemet bestående af Halleby Å/Åmose Å med tilløb. Tissø og Skarresø er nervesystemet i Åmosens natur og en fremtidig naturpark. Man kan ad vandvejen, hvor Halleby Å løber tæt forbi campingpladsen, bevæge sig fra kysten og ind i de centrale dele af Åmosen, og opleve landskabet fra den rute der formentlig også har været den foretrukne af de tidligere beboere, som der er så rigt med vidnesbyrd fra i Åmosen. Der er dog opstillet regler for sejladsen, som skal respekteres, og på visse strækninger er sejlads forbudt.
|
Haleløse katte Ikke mange steder i Europa findes der haleløse katte. Men de findes på Reersø og formodes at være kommet i land efter et skibsforlis for et par hundrede år siden, og hvor der var katte fra Isle of Man ombord. Nu trives de godt i byens gamle gårde. De haleløse katte er meget sjældne, og derfor er der også folk, der ikke kan modstå fristelsen og stjæler dem. Og det er synd. I øvrigt siges det, at de haleløse katte er gode for varmeregningen. Det tager ikke så lang tid at lukke dem ind og ud af huset!
|
Reersø havn På cykel tager det ikke lang tid at komme fra Bjerge Sydstrand til Reersø, men man kan selvfølgelig også tage bilen, og gå rundt i den spændende og særprægede landsby. En dag på havnen i Reersø er en helt speciel oplevelse. Her er duften af tang og tjære, fisk og røg. Naturligvis er der røgeri på øen, og her kan man købe ind og tage med hjem. Eller man kan sætte sig og spise fisk på stedet. Er der i øvrigt noget, der er ret meget bedre end varme og solskin og så en røget sild eller makrel med salt og groft rugbrød. Og en kold bajer mens man kigger på havnelivet? Nej vel? Sådan holder man rigtig ferie.
|
En landsby - spor af mange møller... Kongens Møller. Tissø har altid været meget vandrig, og tilløbet fra åmosen har været kraftig. I sin tid blev der anlagt fem møller, og de blev alle overtaget af kongen. Derfor kaldes de Kongens Møller. En er forsvundet, men man kan stadig se sporene efter Strids Mølle, Kongens Mølle, Rangle Mølle og Grydemølle. Over en strækning på fem kilometer falder vandet 20 meter, og det har givet masser af kraft. I alt var der syv møller der blev trukket af Åmose Å.
|
Torvedage i Gørlev Tæt på pladsen ligger Gørlev, hvor der er gode handelsmuligheder og de berømte torvedage, som finder sted om lørdagen i sommerferien, er et besøg værd. Her kan blandt andet smages de “sorte sild”. Heste og kræmmermarked finder også sted to gange årligt gerne i juli og september, hvor der kan opleves en god handel blandt hestekræmmere.
|
|
|
 |
|
|
 |
Copyright © Bjerge Sydstrand Camping 2021 / jimmy83@jubii.dk / +4559597803
|
|
|
|
besøg OS, besøg BJERGE SYDSTARAND CAMPING |
Derfor Bjerge Sydstrand Camping
Direkte ned til børnevenlig strand Frihed, hygge og ferievenskaber Storslået natur ved storbælt Hund gratis Gratis varmt vand i hanerne Gratis internet på pladsen Handicapvenlig plads Rengøring og orden i topklasse Mooncars til børnene store pladser Miljø venlig Plads til båden på stranden Bæk/hav ørred tæt på pladsen
|
|